Mastercam understøtter Sandvik Coromant PrimeTurning™

CNC Software, der udvikler Mastercam, har slået sig sammen med Sandvik Coromant for som de første at kombinere automatiseret CAM og Sandvik Coromants PrimeTurning™-system.

 

Et nyt sæt Mastercam-drejningsstrategier vil være en del af Mastercam 2018 som frigives i juni, og de vil understøtte Sandvik Coromant Coroturn® Prime-skær og PrimeTurning-teknologien.
De nye, automatiserede strategier forsimpler CAM-programmeringen for disse innovative skær, hvormed produktiviteten kan øges med op til 50-80%, idet der kan opnås en stor grad af materialefjernelse og fordobling af standtiden, sammenlignet med de konventionelle skær der bruges i dag.

Mastercams udviklere har arbejdet tæt sammen med Sandvik Coromants produktledelse og tekniske specialister, så Sandvik Coromants patentansøgte PrimeTurning-system til drejeoperationer har kunnet implementeres i alle dele af Mastercams standardprodukt.

Mastercam 2018 understøtter både CoroTurn Prime A-skær til skrubbearbejdning, sletberabejdning og profilering, samt B-skær til tung skrubbearbejdning. De automatiserede værktøjsbaner giver programmøren mulighed for at opnå store produktivitetsforbedringer når der er tale om ISO P-stål, ISO M rustfrit stål og ISO S varmebestandige superlegeringer (HRSA-materialer).

“Sandvik Coromant PrimeTurning-systemet og de nye CoroTurn Prime-skær udgør et afgørende skift i udviklingen for drejning, og vi er begejstrede for sammen med Sandvik Coromant at kunne markedsføre denne nyskabelse,” siger Meghan West, direktør for CNC Software. “Vi er rigtig glade for, at vore brugere vil være nogle af de første til at høste frugten af dette industrielle gennembrud. Som udviklere af det CAM-system der er installeret flest steder i verden er vi spændt på at høre om de mange måder, hvorpå Mastercam-brugere vil kunne udnytte dette banebrydende fremskridt.”

“Det er ikke ofte, at reelt nyskabende løsninger introduceres i den spåntagende del af metalindustrien. Men PrimeTurning er uden tvivl sådan en løsning. Efter intens research, udvikling og talrige tests er vi nu stolte over at kunne fastslå, at dette er den største nyskabelse indenfor drejning … siden drejning,” siger Mia Pålsson, Senior Manager i Produktionsenheden for Drejeværktøjer hos Sandvik Coromant. “For virkelig at drage fordel af det store potentiale kræver denne metode korrekt og intelligent programmering. Vi er derfor stolte af at arbejde sammen med CNC Software til glæde for vore fælles brugere”

Understøttelsen af værktøjsbanestrategierne til Sandvik Coromant PrimeTurning-systemet er planlagt til frigivelse i juni 2017. Den vil være inkluderet i Mastercam 2018 og være gratis for alle nye Mastercam-licenser, samt for vedligeholdelseskunder der har Mastercam Lathe Level 1 og Mill-Turn-produkter.

For yderligere information om Mastercam og PrimeTurning, se venligst www.mastercam.com/primeturning.