DM i Skills 2022

Mastercam og CIMCO var igen i år en af sponsorerne ved DM i Skills, Danmarksmesterskaberne for unge på erhvervsuddannelserne, som blev afholdt 28. – 30. april i Høng-Hallen i Kalundborg.

Siden opstarten i 2011 er DM i Skills vokset år for år og 2022 var ingen undtagelse. I år deltog omkring 300 unge og der blev kæmpet inden for de forskellige fag om at blive landets bedste.

Over de tre dage dystede også Industriteknikerlærlingene om årets Danmarksmesterskab, hvor Mastercam havde stillet CAD/CAM software til rådighed for deltagerne. Her blev det Mads Riis Sørensen der løb af med sejren som Danmarks bedste industritekniker. Han er i lære hos Nymann Teknik og går på TECHCOLLEGE.

Vi ønsker både Mads og Nymann Teknik et stort tillykke med sejren. Meget imponerende var det andet år i træk at Nymann Teknik løb med DM.

Vi fra CIMCO har været med alle årene siden 2011 og er glade for, at kunne bidrage med Mastercam som CAM system til skoler og deltagere.

Mere information

Artikel om dette års DM i Skills
DM i Skills hjemmeside