DM i Skills 2023

Mastercam og CIMCO var igen i år en af sponsorerne ved DM i Skills, Danmarksmesterskaberne for unge på erhvervsuddannelserne, som blev afholdt 2. – 4. februar i MESSE C i Fredericia.

Siden opstarten i 2011 er DM i Skills vokset år for år og 2023 var ingen undtagelse. I år deltog omkring 300 unge fra hele landet og der blev kæmpet inden for de forskellige fag om at blive landets bedste.

Over tre dage dystede også Industriteknikerlærlingene om årets Danmarksmesterskab, hvor Mastercam havde stillet CAD/CAM software til rådighed for deltagerne.

Her blev det i år Kasper Bergmann Mortensen, der løb af med sejren som Danmarks bedste industritekniker. Han er i lære hos Grundfos og går på Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier.

Vi ønsker Kasper et stort tillykke med sejren.

CIMCO og Mastercam har været med til DM i Skills alle årene og vi er glade for, at kunne bidrage med Mastercam som CAM system til skoler og deltagere.

skillsdenmark.dk kan du læse meget mere om Skills 2023.